|
  |
| Nyeste / de seneste artikler Arbejder / omtale og anmeldelser af design og arkitektur Bøger / anmeldelser og omtale Debat / pas på: holdninger! Generelt / om arkitektur og design generelt Udstillinger / anmeldelser og omtale |
 
|
  |
  |
|||
 |
|||
 |
 |  |  |
|
Laura Stamer – imellem arkitektur og fotografi 26 / 05 / 10 Eva Bjerring: Fotograf og arkitekt Laura Stamer kører slalom imellem rum og flade og kan denne måned fejre 5 års jubilæum fra sit kontor på Vesterbrogade i København. Årene har budt på alverdens bekendtskaber og samarbejder med scenografer, lysdesignere, journalister og ikke mindst arkitekter. Arkitektur og fotografi har for Laura Stamer altid været to ligeværdige discipliner og nydt lige stor opmærksomhed i hendes arbejde. ”Jeg tror, de to sider har en positiv afsmitning på hinanden. Det er min en ambition at skabe en sansende og poetisk stemning i billedet.” Hendes arbejde er en fortolkning af arkitektur som rumlig iscenesættelse, der skal fortælle historier om arkitekturen igennem menneskers brug af rummet. Hendes billeder fra Utterslev Skole viser derfor ikke kun bygningens rum, men også de omkringliggende, der igennem et bevidst arbejde med dagslyset og de mange nuancer, der kan ligge i overgangen imellem lys og skygge tilsammen skal illustrere arkitekturens kvaliteter. Zig zag imellem poler Laura begyndte sin karriere i mørkekammeret hos fotograf Suste Bonnén som 20-årig, men et voksende behov for at give mennesker noget så basalt som tag over hovedet fik hende ind på arkitektskolen i København. Fotografiet blev dog ikke lagt på hylden, og mens hun studerede på arkitektskolen, tog hun af sted som udvekslingsstuderende ved Högskolan för Fotografi på Göteborg Universitet. Her fik hun en uundværlig teknisk indsigt og viden og lærte samtidig at udforske den kreative side af fotografiet, der lige siden har fungeret som det skitserende, dokumenterende og iscenesættende medie i hendes arbejder med det rumlige. Slalomløbet har udviklet sig fra en hårfin balancering imellem det tredimensionelle rum og det todimensionelle medie til i dag snarere at dreje sig om en afvejning imellem de kunstneriske og kommercielle opgaver. En fordel at være arkitekt Laura forklarer, at hun ikke opfatter sig som arkitekturfotograf, men derimod som fotograf med rumlig forståelse og en arkitektonisk tilgang til fotografiet, og uanset om det er et ansigt, et møbel eller en teaterforestilling, der skal foreviges, optræder der altid en rumlig relation. Hun oplever derfor ofte, at de fleste arkitekter ånder lettet op, når de hører, hun er uddannet arkitekt. ”Jeg tror, de oplever at være i trygge hænder; at jeg forstår, hvad det er de gerne vil. Men udover at jeg kan aflæse arkitekternes idé i bygningsværket, har jeg også en begejstring og en glæde ved at opleve arkitektur, som jeg tror er væsentlig ikke mindst for resultatet.” Arkitektbaggrunden hjælper til bedre at kunne give udtryk for det oplevede igennem fotografiet, men, understreger hun, det lige så vigtigt at forstå, at fotografiet er en fortolkning heraf. ”Det beskueren møder, er ikke en objektiv gengivelse af bygningsværket. Når jeg som fotograf står overfor rummet, er jeg tvunget til at beskære virkeligheden. Men på den måde kan rummets historie træde tydeligere frem.” Fællessprog som fælleskode Lauras baggrund i arkitekturen gør det desuden meget lettere at kommunikere med de forskellige kunder, da både fotograf og kunde kan tale det fælles arkitektsprog. Noget, der kom hende til gode, da hun i samarbejde med den arkitektuddannede scenograf på DR skulle skabe en fiktiv udstilling til et af nyhedsstudierne. Her skulle blandt andet skabes et 16 meter langt fotografi, der gav indtryk af udsigt over byen. Billedet skulle placeres i et hjørne og derfor knækkes 90 grader. Igennem tæt dialog og samarbejde med scenografen og den for arkitekter naturlige disciplin ’modelbygning’, fik Laura Stamer lavet et fotografi, der ikke blot var skabt med forståelse for den scenografiske idé, men som også tog højde for den rumlige sammenhæng ved hjælp af komposition og perspektiv og samtidig var stemningsskabende og kendetegnende for studiet. Den fysisk model gjorde det muligt at afprøve rummet i samspil med det fotografiske – en arbejdsmetode, der er en naturlig integreret del af en arkitekts arbejdsproces, og som en pressefotograf ikke nødvendigvis ville overveje at benytte sig af. Et bud på fremtiden For nylig afholdt Dansk Arkitektur Center det meget livlige og heftige debatarrangement om arkitekturfotografiet i forbindelse med udstillingen ’A second opinion’. Debatten gik især på, hvem der har ansvaret for udviklingen af arkitekturfotografiet – arkitekten, magasinerne eller fotograferne selv. Flere pegede på, at arkitekturfotografiet - som kunsten - i dag er ved at bevæge sig over i det mere trashede frem for polerede, og at kernen i billederne (næsten altid) er at tydeliggøre liv. ”Jeg synes, det er interessant at give udtryk for menneskers aftryk i rum, og det handler min bog ’Hjemlige Billeder’ blandt andet om. Selv om der ikke er mennesker på billederne, kan man jo godt aflæse det levede liv.” For Laura betyder det at have mennesker med på billederne, at man lettere kan forstå skalaen i arkitekturen. Netop skala er noget, der kan snyde utrolig meget. Men, understreger hun, man risikerer også at nå et mæthedspunkt, hvor man bare drømmer om at se smukke bygninger uden familier på søndagstur, skoleelever og basketballspillere. ”Det kunne være sjov, hvis der opstod en tendens, hvor der kun var dyr i arkitekturfotografiet. Jeg kan lige se for mig 10 hunde i skuespilhusets foyer, der legede, at de var i teateret, som ellers var tomt for mennesker...” >> STAMERS KONTOR >> STAMERS KONTOR på facebook >> Udstilling på DAC: A second opinion |
|||
  |
 RSS FEED PÅ WORD UP |
| Link UPs skribenter og brugere anmelder, omtaler og diskuterer aktuelle begivenheder, bogudgivelser, udstillinger og meget mere. |
| All rights reserved Link UP 2004-2009 |
 |