|
  |
 |
Kunstnerisk clash skaber fornyet kreativitet
31 / 05 / 10 Sophie Alexandrine Kjærgaard:
Studerende fra Danmarks kreative uddannelser skal blive bedre til at arbejde tværfagligt. Det giver nemlig mulighed for at tage kreativiteten i nye retninger.
”Det ligger jo bare godt i munden. Clash”, siger Sasia Mølgaard og lader ordet hænge lidt i backstagerummets tætte luft.
Sasia Mølgaard er medplanlægger af Clash Festivalen, som i dag løber af stablen. Hun sidder i et baglokale til Den Grå Hal og gufler en velfortjent muffin.
”Det er én af de andre frivilliges mødre, der har bagt”, fortæller hun smilende.
Akrobatik i lange baner
Ude i hallen smyger en ung kvindekrop sig omkring et lodret lagen. Det røde stofstykke hænger fra hallens syv meter høje loft, og den unge akrobat, Jane Birch, befinder sig fem meter oppe i det. Elegant og ubesværet arbejder hun sig omkring den lange bane af stof og folder skiftevis kroppen ind og ud af det bløde giganttørklæde.
”Tissue hedder det”, forklarer Jane Birch, da hun fem minutter senere står i backstagelokalet og prøver at trække sine strømper af. Som ét af dagens i alt 12 indslag repræsenterer hun artistlinjen på Akademiet for Utæmmet Kreativitet, AFUK.
Det positive sammenstød
Oversat fra engelsk betyder clash egentlig ’sammenstød, at tørne sammen eller at noget ikke harmonerer’, men på Clash Festivalen transformeres ordet til et positivt synonym for kunstnere, der arbejder sammen.
Den Grå Hal har en lang tradition for koncerter, foredrag og teaterforestillinger, men i dag er den fyldt med en blanding af det hele. Den 120 år gamle bygnings slidte vægge vil i løbet af dagen slutte op omkring mellem 500 og 700 hundrede betalende gæster, som alle bliver vidne til et sammensurium af teater, videoinstallation, musik, kunst, design og akrobatik.
Tværfaglig øjenåbner
Clash Festivalens seks planlæggere er alle bachelorer i Performance-design fra Roskilde Universitet, og har siden festivalens opståen i 2009 haft en helt klar fælles mission: at fremme samarbejdet mellem de kreative uddannelser i Danmark.
”Når man går i skole, er man slet ikke klar over, hvor fint det er at kunne finde ud af at arbejde tværfagligt. Det finder man først ud af, når man er færdig, så her prøver vi at åbne de studerendes øjne for, at der overhovedet er en mulighed for at lave tværfagligt arbejde ude i virkeligheden”, fortæller Sasia Mølgaard.
Og der har været rig interesse for at tage del i denne øjenåbner af en begivenhed.
Studerende fra hele 17 forskellige skoler på Jylland, Fyn og Sjælland deltager nemlig i år, og pludselig havde arrangørerne fået sagt ja til så mange udstillere og optrædende, at dagens program ville være blevet alt for tætpakket. ”Vi var faktisk ret heldige med, at der var nogen der meldte afbud!”, griner Sasia Mølgaard og ryster lidt på hovedet.
En svævende lydskulptur
I hallens bagerste del har en stor, mystisk kasse spist tre mennesker. Trioen af modige gæster har stukket deres nysgerrige hoveder op under en svævende kasseform, og står helt opslugt og ser på projektioner af fotos.
Det kubiske kunstværk er blevet til gennem et samarbejde mellem fire studerende.
Deres forskellige kompetencer inden for arkitektur, dramaturgi, billedkunst og elektronisk musik har skabt en helt særlig form for designet oplevelse, som de kalder ’Mand dig op’.
”Det er fordi…man skal stikke hovedet op i hullerne dér jo, og så kræver det også lidt mod at gøre, så man skal ’mande sig op’”, forklarer dramaturgistuderende Astrid Hansen Holm og peger mod de nedadvendte huller i kassens sorte stof. Hun og de tre andre designere har arbejdet intenst på at få værket færdigt i dagene op til festivalen og har i den proces suppleret hinanden med deres individuelle kompetencer.
”Jeg laver musikken live herudefra, mens billederne bliver vist inde i boksen”, fortæller Sandra Boss som studerer elektronisk musik.
Sten, saks, papir
En teaterforestilling skal til at begynde, så Sandra Boss skruer ned for sin komposition.
Tilbage i backstagelokalet forklarer Sasia Mølgaard, hvad festivalens logo betyder. - En flad hånd, en knyttet hånd og en hånd der laver peacetegnet.
”Det betyder flere ting. Det er både sten, saks, papir, hvor stenen er arkitektur, saksen er design, og papiret er det tomme lærred, men det symboliserer også hænder generelt, altså dét at bruge dem til at være kreativ, og så er det også legen…”, Sasia Mølgaard når ikke længere. En pige er kommet ind i lokalet har noget af tilføje:
”Ja, og så betyder det jo ’én, to, mange’ også”
”Gud ja, det har jeg aldrig tænkt på”, udbryder Sasia Mølgaard begejstret.
>> Clash Festival
|
|
|
|
|